Adresse
Alm.noter
Bank
Produkter
Links
Noter i almen medicin


Praksislægers målsætning:

* Særlig konsultationsform hvor der etableres et patient-læge-forhold i et tidsforløb, baseret på en patientcentreret konsultationsstil og effektiv kommunikation mellem patient og læge.
* Opmærksom på sygdommes incidens og prævalens i befolkningen.
* Anskuer helbredsklager på en helhedspræget og patientcentreret måde (fysisk, psykisk, socialt, kulturelt og etisk).
* Både kroniske og akutte sygdomme og forvarsler om sygdomme.
* Mulighed for kontakter over tid.
* Første kontakt til sundhedsvæsenet.
* Sikre effektiv brug af sundhedsressourcer.
* Sundhedsfremme og forebyggelse.

Patient-læge forholdet:
* Personligt præget forhold
* Generalistperspektiv
* Det muliges kunst -bedst mulige kompromis
* Ressurceforvaltning
* Koordineret håndtering
* Usikkerhed som vilkår -ofte banale symptomer, men nogle gange alvorlig sygdom alligevel.
* Sundhedsfremme
* Lokal samfundets betydning

Mål for primær sundhedstjeneste:
-​Tilbud om sundhedsydelser til hele befolkningen.
-​De enkelte tilbud skal acceptable for befolkningen.
-​Sundhedstjenesten skal kunne identificere befolkningens behov for sundhedsydelser.
-​Sundhedstjenesten skal udføre sit arbejde effektivt og ressoucebevidst.


Hyppigste henvendelses årsag i alm. Praksis er smerter fra bevægapparatet, herunder skulder og nakke.

Patientens lægesøgningstærskel påvirkes ved fx information om modermærker der vokser kan være tegn på cancer. På patient niveau styres adfærden af kontrolundersøgelser.

Patientens tre niveauer for symptomer:
Den fysiske oplevelse. (Fx smerte)
Den bevidste vurdering. (fx viden og erfaring)
Den følelsesmæssige reaktion. (fx angst)

Sygerollen:
Når et mennesker udtrykker behov for hjælp, omsorg eller pleje går denne ind i sygerollen.
Sygerollen er en balance mellem positive og negative konsekvenser.

Egenomsorg:
Egenomsorg er individets omsorg for eget helbred, f.eks. at gå ind i sygerollen.
(sundhedsbevarende, forebyggende og behandlende - 90% relevant)

Reaktionsmønstre hos patienter der oplever et helbredsproblem:
-​Foretager sig intet, lader tingene gå deres gang.
-​Søge råd, oplysning og viden.
-​Egenbehandling.
-​Opsøge andre for at få en diagnose, hjælp eller behandling(læge,fys,alternativ mm)

Årsager til at en person søger læge:
Patientrelateret (symptomerne) ca 40%
Lægerelateret (kontrolbesøg) ca 50%
Samfundsrelateret (attester) ca 10%

Illness = at føle sig syg (individ)
Disease = at der objektivt kan påvises sygdom (Doktor)
Sicknes = kulturel og samfunds opfattelse(Samfund)

Kommunikation mellem læge og patient kan gå helt galt hvis patienten og lægen ikke arbejder i samme referenceramme.

Referencerammer opdeles i tre:
-​Biomedicinsk (sygdom pga. biologiske ændringer)
-​Socialmedicinsk (sygdom pga. ydre påvirkning)
-​Psykologisk/psykosomatisk (sygdom pga. utilstrækkelig handling ifh. til behov)

Nøgle spørgsmål:
-​Uddybende spørgsmål: "Hvorfor kom du netop i dag?"
-​Udvidende spørgsmål : (BATHE)
Background -hvad sker der ellers i dit liv for tiden?
Affective -hvordan har du det med det?
Trouble -hvad bekymre dig mest?
Handling -hvordan klarer du det?
Empathy -det må være svært at….
-​Forventninger til konsultationen: "Hvad forventer du af mig?"

Konsultationsprocessen:
Trin 0: Patienten beslutter at gå til læge.
Patiensen del:
Trin 1: Henvendelses årsag. Aftale om emne ved konsultationen.
Trin 2: Patientens fortælling. De tre F'er.
Lægens del:
Trin 3: Det faglige filter. Er der noget lægeligt?
Trin 4: Diagnoseprocessen. Anamnese, objektiv undersøgelse m.m.
Fællesdelen:
Trin 5: Konklusion: Diagnose.
Trin 6: Handlemuligheder
Trin 7: Plan
Trin 8: Informeret samtykke.
Trins 9: Sikkerhedsnet.

Trin 10: Evaluering og refleksion.

Gensvar:
Lægens reaktion på patientens kommunikation.
Gesvar i 3 akser:
1 Udvidende >< begrænsende (patienten skal give fakts/ fortælle mere)
2 Affektiv >< kognitiv (patienten skal fortælle følelser)
3 Konfrinterende >< tildækkende (uddybning vs. Lukning)

Angst opdeles:
-​Panik angst (pludseligt opstået uden speciel relation).
-​Generaliseret angst (mere konstant over tid)
-​Enkelt fobier (angst rettes enkelte objketer eller situationer fx højder, fly, edderkopper)
-​Fobiske angsttilstande (fx social fobi)

Angst skal først og fremmest behandles psykologisk med psykoterapi rettet mod at motivere patienten til at lære at leve med angsten og mestre den.
Antidrepressiv medicin kan anvendes mod angst, specielt hvis der er tale om panikangst, forbier og tvangssymptomer.
Anxiolytika kan anvendes kortvarigt og forsigtigt. Benzodiazepiner udvikler tolerance og mister over tid sin virkning.

Kriser indeles i:
-​Chokfasen (timer til dage), stressreaktioner emotionelle udbrud.
-​Reaktionsfasen (uger), subakutte stressreaktioner, svækket psykisk forsvar og regressive forsvarsmekanismer.
-​Bearbejdningsfasen (måneder), tilpasning til den nye situation, det er her der opstår post traumatisk stress reaktioner.
-​Nyorienteringsfasen (et til to år), med tristhed tilbagetrækning. Kan svinge meget.

Man skelner mellem livskriser og traumatisk kriser.

Håndtering af kriser:
Behandling af evt. somatiske skader.
I den akutte fase tages styring så pt. Kan overskue sine opgaver.
Ved meget udtalt uro kan anvendes bezodiazepin.
I reaktionsfasen (efter dage til uger) kan pt. Reagere med depression, regression (går i barndommen), projektion (giver sig selv eller andre skylden).
I bearbejdningsfasen skal man hjælpe pt. Med at genopleve traumet i ånd og følelser.
Skulle gerne ende i nyorienteringsfasen men går det over i posttraumatisk stress reaktion skal patienten til en mere intensiv psykoterapi.

Somatiseringstilstand:
Somatiske symptomer fra flere organer gennem flere år og så udtalte gener at det påvirker patienten social.

Hypokondre tilstande:
Patienten forestiller sig fysiske og psykiske sygdomme og afviser lægens negative fund.

Somatoforme autonom dysfunktion:
Symptomer fra den del af kroppen under det autonome nerve system.

Somatoforme smertetilstande:
Vedholdende, udtalte og generende smerter som ikke kan forklares ved fysisk lidelse eller fysiologisk proces. Smerterne bliver værre ved emotionelle konflikter eller psykosomal belastning.

Håndtering af somatoforme tilstande:
I starten tager man patientens klager alvorligt og udføre undersøgelser, men når diagnosen er stillet skal patienten støttes psykisk og overundersøgelse og behandling undgås.

TERM-modellen for arbejde med somatoforme tilstande:
-​Forståelse af symptomer og signal m.m.
-​Lægens bord: kliniske undersøgelse m.m.(ikke behov for yderligere us)
-​Sammenhæng forhandles: Der findes en ny fælles forståelse.
-​Konkret efterforløb forhandles efter opsummering og aftale om mål
-​Håndtering af kroniske tilfælde (modstå unødvendige us)
-​Efterforløbet og afslutning (samtaler -undgå afhængighedsforhold)

Behandling af depression:
Let: Samtaleterapi
Middel: Samtaleterapi alene i en til to uge. Hvis der ikke sker forbedringer kan der suppleres med antidepressiv behandling.
Svær: Samtale terapi og antidepressiv behandling fra starten.


Skizofreni:
Patienten oplever tankepåvirkning, hørehallucinationer, styringsoplevelser, oplevelser af legemlig påvirkning og vrangforestilling. Tilstanden skal vare mere end en måned.

Paranoid psykose:
Patienten oplever vrangforestillinger.

Aktuelle og forbigående psykoser:
Opstår som oftest på baggrund af psykisk traumatiserende hændelser. Opstår hurtigt og klinger hurtigt af.

Børn i praksis:
-​Børn under seks år har den største sygelighed.
-​De mindste børn har gennemsnitlig 30 sygedage pr år.

Faktorer for børns sygelighed:
-​Barnet er seks måneder til 2 år.
-​Barnet er i daginstitution.
-​Førstegangsforældre.
-​Familien er socialt belastet (lav social klasse).
-​Sygdom i familien.
Børn kommer til læge fordi forældrene er bange for at det er alvorlig sygdom. Det er derfor vigtigt med den sundhedspædagogiske funktion over for forældrene.

Konsultationen:
-​Anamnesen: Alt væsentlig inkl. forældrenes ængstelse og pasningsproblemer og deres opfattelse af sygdommen, samt forventninger.
-​Obj. Undersøgelse: Generel vurdering af barnets almene tilstand, derefter symptomer.
-​Sundhedspædagogik: Oplys om alvoren og hyppigheden af sygdommen, plus giv retningslinier for observation og pleje samt behandling.
-​Valg af behandling: I samråd med forældrene.

Objektiv undersøgelse af et barn (systematisk):
Barnet skal være helt afklædt.
Almenstilstanden vurderes.
Hoved-nakke (stivhed) - hals (glandler) undersøges.
Huden undersøges for udslæt og sår.
St. p. et. St. c (skal gøres før ortoskopi).
Abdomen undersøges for udfyldninger og smerte.
Arme og ben
Otoskopi
Cavum oris.

Tænk på astma ved:
Periodisk eller langvarig hoste/ hvæsen/ vejrtrækningsbesvær
Langvarig hoste eller forkølelse
Nattehoste og hoste/dyspnø ved anstrengelse
Karakteristiske anfald
(RAST-test/ priktest/ lungefunktionsus( >6år))

Vurdering af børns almentilstand:
Barnets bevidsthedsniveau.
Vejrtrækning
Huden

Vigtige symptomer på alvorlig sygdom hos børn:
Barnet er sløvt og apatisk.
Drikker ikke og ingen vandladning.
Er irritabelt (børn der reagere irritabelt på lyd, lys og berøring kan være tegn på minigitis).
Besværet vejrtrækning.
Er nakkestiv.
Petekkialt udslet (forsvinder ikke ved tryk).
Gråbleg hudfarve, evt. svedig og kølig.
Feber i sig selv er ikke et tegn på alvorlig sygdom.

Kronisk påvirket:
Højde og vægtkurver
Akut påvirket:
RF, puls, feber, dehydrering

Forebyggende helbredsundersøgelse:
1 uges undersøgelse i forbindelse med ambulant fødsel eller hjemmefødsel.
5 ugers undersøgelse
5 måneder (vac)
12 måneders undersøgelse (vaccination)
2 års undersøgelse
3 års undersøgelse
4 års undersøgelse
5 års undersøgelse (vaccination)

Læge skal ved forbyggende helbredsundersøgelser kunne:
-​Vide om:
Børns psykomotoriske udvikling
Medfødte misdannelser
Aktuelle screeningsundersøgelsers gevinst og begrænsning (PKU, PTH, vægt og højde osv.)
-​Kunne vurdere:
Forældres kontakt og håndtering af barnet (øjenkontakt, måde at holder, tale og trøste barnet).
Forældrenes grænsesætning.
Samspillet i familien.
-​Drøfte og informere om:
Sund livsførelse
Kost, motion, stimulation, søvnmønster og ulykke profylakse.
Aktuelle problemfelter som f.eks. overvægt, fysisk passivitet foran tv m.m.

Børneundersøgelsen indeholder:
-​Barnets trivsel
-​Barnets psykomotoriske udvikling
-​Samspillet i familien, inkl. pasningsform og opdragelse.

Barnets trivsel:
-​Vægt
-​Højde
-​Hovedomfang
Indføres i et diagram og følges gennem opvæksten.

Barnets psykomotoriske udvikling:
-​Motoriske kunne
-​Sproglige udvikling.
-​Social kontakt.

Samspillet i familien:
Lægen spørger til:
-​Glæde
-​Problemer
-​Bekymringer

Omsorgssvigt:
-​Passiv
-​Aktiv (mishandling, seksuelt misbrug m.m.)

Det danske vaccinationsprogram:
3, 5 og 12 måneder:
Difteri-tetanu-kighoste-polio (DTKP1-3)
Haemophilus influenzae type B (HIB1-3)
15 måneder:
Mæslinger-fåresyge-rødehunde (MFR1)
5 år:​Difteri-tetanus-polio (DTP)
12 år:​
Mæslinger-fåresyge-rødehunde (MFR2)
(bør udsættes ved feber -ikke forkølelse
alene)

Bivirkninger ved vaccinationer:
-​lokal reaktion
-​Mild grad af sygdommen
-​Allergisk reaktion

Wetsmear:
Undersøgelse af sekret fra vagina i fasekontrastmikroskop.
Kan bruges til at undersøge for infektion, fx candida, bakteriel vaginose og trichomonas m.m.

Ved svangerskabsprofylakse skal man spørge om:
-​Arvelige sygdomme og alder.
-​Dispositioner.
-​Tidligere sygdomme.
-​Indtagelse af folinsyre.
-​Arbejdsmiljø, omplacering el. fraværdsmelding.
-​Sociale forhold.
-​Relevante infektionssygdomme
-​Medicin, alkohol og rygning.
DM henvises hurtigt mhp stabil beh og kontrol.
Kort sagt udfyldes svangerskebsjournal.

Svangre undersøgelse:
* Laves i 6-10. uge:
Svangrejounal og vandrejournal udfyldes.
Arvelige, sociale og arbejdsmæssige forhold belyses.
Helbreds forhold vurderes RYGNING!
Gynækologiske forhold vurderes.
Henvisning til jordmoder, der beslutter hyppigheden af besøg.
DM skal være velkontrolleret => henvises straks til OUH/ skejby, hvor de også føder.
BT, urin, blodtype og antistoffer.
* 12. uge nakkefoldsscanning.
* 18-22(23). Uge misdannelsesscanning.
* Laves i ca. 25. uge:
Vurdering af graviditetens udvikling (fostervækst og kvindens trivsel) "følelse af liv".
Information om fare signaler (tegn på præeklampsi).
* Laves i ca. 34. uge:
Vurdere graviditetens udvikling.
Undersøge tegn på præeklampsi.
Informere om fødsel og periode efter.
Vurdering af fostervækst.
Vurdering af moders trivsel.
Evt. videre kontrol.
* Laves efter fødslen (8 uger):
Vurdering af moderens fysike og psykiske tilstand (obs depression).
Gennemgang af fødselsforløb.
Spørg til amning, forhold til barnet, vandladning, vægt, humør, fremtidig prævention m.m.
Undersøgelse af BT, vægt og urin.
Udførelse af GU.
Der er mulighed for en ekstra kons ved behov.

Blødning under graviditet:
Lav GU henvis evt til subakut UL. Ved smerter og dermed mistanke om ekstrauterin grabiditet henvises akut til gyn.

Abort:
Fortages frit senest i 12. graviditetsuge. Kviden skal vejledes om hvordan hun kan få abort, om risici og komplikationer. Desuden om hjælpemuligheder, hvis hun vil gennemføre graviditeten.
Kvinden skal underskrive en anmodning om abort og her bekræfte at hun har fået vejledning.
Der skal laves GU samt podes for klamydia.
Efterfølgende bør kvinden komme til samtale om forløb og fremtidig prævention.

Ufrivillig barnløshed:
-​9 ud af 10 normale par får barn inden et år.
-​Efter 1 år er der grund til at starte undersøgelser.
-​Undersøg menstruationsmønster, samlejefrekvens, evt. genitale infektioner og operationer.
-​GU og undersøgelse af mandlige genitalier.
-​Podning for klamydia.
-​Undersøgelse for ægløsning ved se-progesteron en uge før forventede menstruation.
-​Undersøgelse af mandens sædkvalitet.
Derefter ventes yderligere et år (såfremt alt er i orden).

Prævention:

Kondom
Barrieremetode.

Femidom
Barrieremetode.

p-piller:
Kontraindikationer:
-​Tromboembolisk lidelse.
-​Leverlidelse
-​Mamma- og endometriecancer.
-​>35 år og ryger.
-​Diabetes med karforandringer.
-​Hypofyse tumorer.
-​Fedtstoftskifte forstyrelser.
-​Hypertension.
Relative kontraindikationer:
​- Svær overvægt
​- Disp. DVT før 50 år
​- Store varicer.
Der skal ikke GU til for at ordinere p-piller ved raske kvinder. Ingen mammapalpation eller BT-måling ved lavdosis til raske. Ingen grund til pauser(kræver piller med konst indhold af hormon).

P-ring (Nuva-ring):
Ligesom p-piller, men ligges op i vagina i tre uger, fjernes og der kommer menstruation efter nogle dage. Efter en uges pause ny ring.

Spiral:
Der skal være negativ podning. Evt. podning ved oplægning og evt. efterbehandling. Orienteres om pletblødning og længere menstruation de første måneder.
Hormon spiral er velegnet til kvinder med kraftig blødning.

Minipiller:
P-piller der udelukkende indeholder gestagen. Sikkerheden er lidt lavere end ved p-piller og spiral. Giver ofte blødningsforstyrrelser de første måneder. Kan bruges af ammende.

Pessar:
Barrieremetode. Anvendes med sæddræbende creme. Der skal tages mål og gives instruktion i brugen.

Implanon:
Lille gestagendepot under huden på indersiden af overarmen, Samme bivirkninger som minipiller.

Nødprævention:
Fortrydelsespiller (håndkøb):
Skal helst påbegyndes indenfor et døgn men kan dog anvendes indtil 72 timer. Består udelukkende af gestagen. 1 tablet 2 gange med 12 timers interval. Kontrol hos egen læge efter 4 uger.
Spiral:
Kan anvendes som nødprævention indtil fem dage efter.

Præventionsregler:
-​Mini-pe skal tages nøjagtigt, næsten på klokkeslæt.
-​P-piller har forsat sikkerhed hvis pillen tages inden der er gået 12 timer.
-​Er der mere end 36 timer mellem to pille ophører virkningen. Der anbefales anden beskyttelse til pillerne er taget i 7 dage igen.
-​Hvis man har glemt >/=3 piller holdes 7 dages pause(med blødning) herefter start på ny pakke (virker efter 7 dage).

Udflåd:
-​Candidainfektion:
Symptomer:​Kløe og svie, evt. hvid grynet udflåd. GU viser rød og hævet vulva og vaginalslimhinde med faste hvide ostelignende belægninger.
Diagnostik:​Wetsmear (sporer og hyfer)
Behandling:​Lokalt: Imidazolpræparater. Peoralt: mycostatin eller ketokonazol.
-​Bakteriel vaginose:
Symptomer:​Gråligt homogent evt. skummende udflåd. Uden cyklisk præg med højt pH. Lugt af fisk (specielt ved KOH). Ved GU ses karakteristik udflåd. Slimhinder er ofte uforandret.
Bakterier:​Haemophilus vaginalis (garnerella) Mobiluneus Bakterides Anaerobe bakterier
Diagnostik: Wetsmear (cluecelles)
Behandling:​Metronidazol (antabusvirkning) CAVE: graviditet
-​Trichomonas vaginitis:
Symtomer:​Grøngulligt udflåd, let kløe og irritation. Ved GU ses rød ulceret slimhinde, jordbærlignende og grøngulligt udflåd.
Årsag:​Flagelat Trichomonas vaginalis
Diagnostik:​Wetsmear
Behandling:​Motronidazol (antabusvirkning). Parterbeh.
-​Klamydia:
Symptomer:​Der er sjældent symptomer.
Diagnostik:​Podning.
Behandling:​Makrolider eller tetracyklin (nedsætter virkningen af P-piller) PARTNERBEH..
​Desuden: Gonore, syfilis, HPV=papilomer, HSV, HIV, hepatitis

Underlivsbetændelse = salpingitis ? infektion i endometriet, alpinges, ovarier og peritoneum ? PID = Pelvis Inflammatory Disease.
Hovedårsagen er klamydia men der ses også anaerobe og endogene bakterier, myoplasma hominis og gonorré.
Symptomer:​Ømhed af nedre abdomen, ømhed af adnekser og rokkeømhed af uterus ved GU. Temp. >38°C rektalt. Evt. purulent sekretion fra cervix. ?CRP og ?SR og ?leukocytter.
Husk:
Podning for klamydia og gonorré.
Gaviditetstest.
Appendicitis
Cystitis.
Ovariecyste.
Ekstrauterin gaviditet.
Spontan abort.
Copus luteum blødning.
Endometriose.
Fjern spiral.
Behandling:​Tetracyklin eller makrolid (alvorligt syge indl.)

Kroniske underlivssmerter:
-​Definitorisk:​Smerterne skal have været til stede konstant eller intermitterende i > et halvt år.
-​GU, myoser, colonus, UL, laparskopi ->lev med det

Blødningsforstyrelser:
Dysfunktionelle:
Forstyrrelser i hormonel kontrol af endometriel uden påviselig årsag.
Amenoré:
Primæs hvis mnarch ikke er indtrådt ved 16-18 år.
Sekundær ved udenbliven menstruation i >tre-seks måneder.
Oligomenoré:
Blødningsintervaller >35 dage - 6 måneder.
Menoragi:
Regelmæssige blødninger over 80ml, normal eller øget vargihed.
Metroragi:
Blødningsmøster uden cyklisk præg og af varierende styrke.
Kontaktblødning:
Blødning ved/efter coitus og ved undersøgelse.

Behandling:
-​Substitutionsbehandling med HRT (klimakterielle homoner) eller p-piller.
-​Cyklisk gestagen fra 15.-ca. 26. cyklusdag. Reducere blødningsmængden 25%.
-​Fibrinolyse hæmmer tranexamsyre. Reducere blødningsmængden indtil 50%.
-​Prostaglandinhæmmere (NSAID) reducere blødningen med indtil 25%.
-​Gestagenspiral reducere blødning indtil 97% dog pletblødning tre-seks måneder.

Menopause -tidspunkt for sidste menstration.
Klimakterium -overgangsalder
Gestagen falder, senere også østrogen. Beh: gestagen og/eller østrogen. Obs: Vit-D, kalk, motion og tobak. Disp: osteoporose og brystkræft.

Risikofaktorer ved iskæmisk hjertelidelse:
-​Køn.
-​Alder.
-​Rygevaner.
-​Systolisk BT.
-​S-kolesterol (total, HDL triglycerid, LDL)

Behandlings indikation:
-​Absolut tiårsrisiko <20% behandles ikke medikamentelt.
-​Absolut tiårsrisiko på mellem 20% og 40% skal i første omgang anbefales livsstilsændringer. Hvis målets ikke nås kan medicinsk behandling overvejes.
-​Ved absolut tiårsrisiko på over 40% bør først forsøges at motivere patienten til livsstilsændringer. Nås mål ikke suppleres med medicin.


Første konsultation (udredning).
·​Anamnese.
·​Målinger.
·​Parakliniske undersøgelser.
Hvis risiko >/=20% Forbyggelseskonsultationen baseres på den motiverende samtale:
·​Livsstilsændringer.
·​Patientens egen vurdering.
·​Specifik rådgivning afhængigt af risikoprofil.
·​Aftale/kontrakt om livsstilsændringer.
Opfølgende konsultationer:
·​Vurdering om behandlingen er nået.
·​Er der behov for mere rådgivning, livsstilsændringer.
·​Skal der igangsættes yderligere.
·​Skal der suppleres med medicin.
·​Skal der justeres på medicinen.
·​Patienten syn på situationen, compliance.

Mål: Totalkolesterol <5, LDL <3, HDL >1, TG <2, The lower the better!!! BT <140/90(80)

Ved høj risiko eller velbeh hypertension - børnemagnyl.

Type 2 diabetes:
Diagnose:
Der kræves to diagnostiske værdier på to forskellige dage eller oplagte symptomer og én diagnostisk værdi.

Glukosebelastning:
-​Der tages faste glukose.
-​Er denne værdi ikke-diabetisk gives umiddelbart 75g glukose i 250 ml koldt vand, evt. tilsat lidt citronkoncentrat.
-​Opløsningen drikkes i løbet af fem minutter.
Herefter skal patienten sidde roligt og der tages ny prøve efter 2 timer.
<7,8 ikke DM/ 7,8-11 IGT/ >/=11 DM

Diabetes værdier:
Faste glukose i kapilærblod >/= 7,6 mmol/L = DM
Tilfældigt kapillær blod >5,6 = mistænktsomt.
Tilfældigt kapillærblod = 11 = DM

Kontrol: Hver 3. måned (vægt, glucose, lipid, BT, HbA1c<6,5, følgesugdomme)

Hjælp til at øge compliance:
-​Den motiverende samtale.
-​Patient uddannelse (hjemmemåling, diabetesskoler)
-​Brug af patient dagbøger.
-​Minde patienten om krontbesøg.

Patientundervisning:
-​Informere patienten om sygdomme og dens naturlige forløb.
-​Informere om behandlingsmuligheder og hvilken effekt diverse medikamenter kan give.
-​Dagbøger der beskriver sygdommens tilstand så patienten kan følge med i sygdommens udvikling.
-​Diskutere med patienten om hun selv kan gøre noget.

Sundhed:
Sundhed er mere end fravær af sygdom.
WHO: Sundhed er ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse, men en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velvære.

Sundhedsfremme:
Understøttelse af individet, gruppen eller samfunds sundhedsbevarende eller sundhedsfremmende kræfter. Sundhedsfremmende aktiviteter kan ske uanset sundhedstilstand, også ved handicap og sygdom. Sundhedsfremme kan både være ressourcepåvisende og risikoreducerende for gruppe af mennesker.

Primær sygdomsforebyggelse:
Indsats for at mindske risikoen for, at sygdom opstår, eller indsats for at forbedre livskvalitet (fx vaccinationer, fortælle at rygning er skadeligt, forbedre arbejdsmiljø).

Sekundær sygdomsforebyggelse:
Tidlig opsporing af sygdom for derved at afkorte et sygdomsforløb eller medvirke til at bedre prognosen (fx screening).

Tertiær sygdomsforebyggelse:
Forebyggelse af yderligere sygdom eller tilbagefald hos i forvejen syge mennesker. Forebyggelse af funktionsnedsættelse som følge af sygdom (fx behandling af kronisk sygdom).

Opportunistisk forebyggelse:
Når læge og pt. Griber chancen for at integrere forebyggelse i egentlige behandlings konsultationer. Det giver høj motivation hos patienten.

Rehabilitering:
Indsats for at lære patienten at leve med en kronisk sygdom eller funktionsnedsættelse. Indsatsen retter sig imod at opkvalificere borgerens ressourcer eller regulere på omgivelserne med henblik på at skabe nye muligheder (fx genoptræning).

Enpowerment:
Den proces eller indsats der gøre for at brugeren får kontrol over sit eget liv (fx sundhedsfremmende samtale).

Praktiserende læger ser over tre år 90% af alle sine patienter.

Der skal altid være et mål med forebyggelse.
Lægen skal vente med livsstilssamtaler til det tidspunkt hvor patienten har ressourcerne og motivationen til at ændre livsstil. Husk at man kan aftale opfølgning eller vente til næste gang med samtalen.

Den motiverende samtale:
Opfattes som trin patienten skal igennem for at opnå en livsstilsændring.
Trin fra "ikke parat" over "i tvivl" til "parat".
Det er lægens opgave at hjælpe patienten til næste trin. Lægen skal hjæklpe med at finde ressourcer og motivation.

Patientuddannelse:
Målet er at patienten selv tager over i videst muligt omfang, med lægen som medicinsk og pædagogisk konsulent (fx styre astmabeh efter peakflow).

Risikobegrebet:
Risiko:
Den statistiske sandsynlighed for at sygdom eller død vil intræffe.
Absolut risiko:
Antal mennesker i en given gruppe der får sygdommen i løbet af X antal år.
18 af 100 =18%
14 af 100 =14%
Absolut risikoreduktion:
Den reduction af absolut risiko en given behandling giver I procentpoint.
18%-14% =4%
Numbers needed to treat (NNT):
Antal patienter der skal behandles for at én patient undgår sygdommen. Beregned som 100/absolut risikoreduktion.
Relativ risiko:
Forholdet mellem hyppigheden af sygdommen og dø i én gruppe sammenlignet med hyppigheden af sygdommen eller død i en anden gruppe.
(14/18)*100 =77%
Relativ risiko reduktion:
Forholdet mellem forekomsten af sygdom i den ene gruppe og den anden gruppe.
(18-14)/18*100=22%
Den anonyme vinder:
Statistik gælder ikke den enkelte. Den der undgår sygdom er anonym.

Screening:
Falsk positiv:
Prøven unormal, men der er ikke sygdom
Falsk negativ:
Prøven er normal, men der er sygdom.
Sensitiviteten: A/(A+C)
Testens evne til at påvise sygdom.
Specificiteten: D/(B+D)
Testens evne til at udelukke sygdom.
Prædiktiv værdi af pos test A/(A+B)
Prædiktiv værdi af neg test D/(C+D)

​SYG​IKKE SYG
POS​A​B​A+B
NEG​C​D​C+D
​A+C​B+D

Sceening - hvorfor - hvornår - hvordan?:
Sygdommen skal udgøre et væsentligt sundhedsproblem.
Der skal være en accepteret og effektiv behandling for patienter med erkendt sygdom.
Diagnose- og behandlingsfaciliteter skal være tilgængelige.
Sygdommen skal kunne påvises i et latent eller tidligt symptomgivende stadium.
Der skal være egnede test eller undersøgelsesmetoder.
Testen/undersøgelsen skal være acceptabel for befolkningen.
Sygdommens forløb i ubehandlede tilfælde - herunder udviklingen fra latent til manifest fase - skal være tilstrækkelig belyst.
Behandlingsindikationerne skal være klart defineret.
Omkostningerne ved sygdomsopsporing (herunder ved diagnostik og behandling af patienter) skal stå i rimeligt forhold til sundhedsvæsenets samlede udgifter.
Screeningsindsatsen skal være en fortløbende proces og ikke en engangsforteelse.
Screeningsmetodernes validitet, tekniske effektivitet og prædiktive værdi skal være beskrevet.
Etiske, psykologiske og psykosociale konsekvenser af screening (inkl. falsk negative og falsk positive testsvar) skal være beskrevet.
De sundhedsøkonomiske konsekvenser af screening skal være beskrevet.
Der skal foreligge detaljerede beskrivelser af organisation, styring, ressourcer, uddannelse og patientinformation.

Efteruddannelse og kvalitetsudvikling
Mesterlære, læring af egne fejl
Personlig fond betaler 50% af udgifterne til efterudd.
Små selvstændige grupper.
30 efteruddannelsesvejledere på landsplan.
Medicinalindustrien bruger mange penge på kurser mm
Tidsskrifter og bøger.
Kurser mm fra amter mm
Medline, cochrane…

Certificering, kvalitetssikring mm
Kliniske vejledninger
Pttilfredshedsundersøgelser.
Automatiske påmindelser.
Tilbagemelding af nøgletal( medicinforbrug, henvisninger, lab)
Praksiskonsulenter -hvem gør hvad hvornår
Et personligt efteruddbesøg (af specialist)
Overenskomstsændringer, rammestyring, nye ydelser
Klagesager

EPJ med diagnosekoder giver mulighed for statistik.

Det er lægens endelige ansvar, gældende for alle ansatte i praksis.

Køb af praksis: Goodwill, pt grp, lokaler mm. Alternativt nul-ydernummer.

Betaling fra sygesikringen:
J ingen penge ml pt og læge
optimal beh uden skelen til pts økonomi
ordnede forhold
ingen påtvungne recepter

L ingen konkurrence
træghed over for nye metoder
risiko for overbeh
off styring = mindre frihed

PLO(fagforening)
Landsoverenskomsten - alt incl basishonorar og ydelseshonorar
Profylakseaftalen - gravide, børn, vac.

Solo-, kompagniskabs-, samarbejdspraksis.

Lægen er også arbejdsgiver (PLA, praktiserende lægers arbejdsgiverforening)

Pt forventninger:
Tilgængelighed (fx tlf til amb)
Information
Kontinuitet og sammenhæng
Ikke at blive forladt i helvedes forgård, tovholder

Steps in shared care:
Visionær leder der prioriterer samarbejde
Fælles kultur, forståelse og ansvar
Hvem gør hvad
Aftaler om kommunikation
Sikre implementering
Kvalitetssikring -virker det?
Revision….

Samarbejde kræver gode henvisninger, epikriser og ambulante notater (us-resultater mm)

God henvisning:
Fakta, adr, tlfnr mm
Resume af tidl
Obj. Fund
Problem formulering
Ønsker og forventninger til afd indsats
Hvad er der sagt til pt
Igangværende beh

Samarbejdspartnere:
Kommune
Ældrepleje
Patientforeninger
Apoteker(rådgivning, reagerer på interaktioner)
Sundhedspleje
Kommunallæge (B&U)




Al brug af disse noter sker på eget ansvar.

Information fra disse noter udgør ikke nødvendigvis myMEDICs holdning og myMEDIC kan ikke stilles til ansvar for evt. Direkte eller indirekte fejlbehandling mm pga brug af disse Noter.

Ved sygdom bør du altid kontakte en læge.